Psykoterapeut København

Hvis du leder efter et sted at gå til psykoterapeut i København, finder du mig i den indre by. Min psykologiske praksis, hvor jeg udøver terapi mod bl.a. angst og depression, ligger tæt på Rådhuspladsen i centrum af København.

Min erfaring med psykoterapi bunder i min privatpraksis som selvstændig psykolog i København. Derudover har jeg erfaring med terapi i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, hvor jeg især har beskæftiget mig med supervision af personale, test af og samtaler med børn og unge i København og omegn.

I klinikken i København arbejder jeg med en terapi, som er resultatorienteret og bygger på undervisning og hjemmeopgaver.  Kognitiv terapi er en psykoterapeutisk metode, der er udviklet til behandling af forskellige psykiske lidelser, f.eks. angst, depression og spiseforstyrrelser.

Kognitiv terapi anvendes i stigende omfang, fordi den har vist sig meget effektiv. Når angst behandles med kognitiv terapi vil man bevidst skulle udsættes for de situationer, man ønsker at undgå. F.eks. at holde en tale ved en familiefest eller præsentere sig selv på et møde.

I terapien arbejder vi med at finde frem til, hvad det lige præcis er for tanker, der dukker op i de kritiske situationer. Vi ser på hvilke følelser, tankerne udløser, hvilke kropslige reaktioner de fremkalder, og hvordan du handler i situationerne. Dette giver et overskueligt billede af, hvad der skal arbejdes med. Ud fra dette tilrettelægges en plan, der har som mål at ændre din opfattelse af de svære eller angstfremkaldende situationer og at styrke din vurdering af dig selv og dine muligheder for at klare situationerne. 

Du er meget velkommen til at kontakte mig på mail eller tlf. 51 96 81 00 til klinikken i København. Jo hurtigere man får behandling hos en psykoterapeut, jo mindre går man glip af.