Psykologisk behandling

Psykologisk behandling ved Psykolog Camilla Böcher

Med baggrund i min uddannelse som psykolog har jeg gennem årerne opbygget en solid base inden for psykologisk behandling af en lang række psykiske lidelser.

Fra min klinik i København arbejder jeg med en terapi, som er resultatorienteret og bygger på undervisning og hjemmeopgaver.  Kognitiv terapi er en psykoterapeutisk metode, der er udviklet til behandling af forskellige psykiske lidelser, f.eks. angst, depression og spiseforstyrrelser.

Kognitiv terapi anvendes i stadig stigende omfang, fordi den har vist sig særdeles effektiv. Når angst behandles med kognitiv terapi vil man bevidst skulle udsættes for de situationer, man ønsker at undgå. F.eks. at holde en tale ved en familiefest eller præsentere sig selv på et møde.

Jeg er uddannet psykolog i 2003 med speciale i angst og er autoriseret af Psykolognævnet. Siden 2004 har jeg været selvstændig privatpraktiserende psykolog og har samtaler med mennesker med mange forskellige problemstillinger. Det kan være depression, Angst, problemer i parforhold, sorg, krise og meget mere. 

Som underviser i psykologi og terapi har jeg erfaring fra universitet, seminariet og gymnasiet i København. Endvidere har jeg undervist i Sang og Drama i forbindelse med min uddannelse på konservatoriet i København og bruger min erfaring med udøvende kunstarter i min terapi.

Jeg er medlem af Dansk Psykolog Forening og arbejder i overensstemmelse med reglerne for etik for nordiske psykologer og er naturligvis underlagt reglerne om tavshedspligt.

Kontakt mig og hør nærmere hvordan jeg kan hjælpe lige netop dig. Det er uforpligtende og du kan være anonym hvis du ønsker. Klik her