Kognitiv behandling

Kognitiv behandlings terapi er en psykoterapeutisk metode, der er udviklet til behandling af forskellige psykiske lidelser, f.eks. angst, depression, spiseforstyrrelser og alkoholproblemer. Metoden, der også kaldes kognitiv adfærdsterapi, blev udviklet i USA i tiden efter anden verdenskrig. Kognitiv terapi er med tiden blevet usædvanlig veldokumenteret ved empirisk forskning. Terapiformen bruges mere og mere, fordi den har vist sig meget effektiv.

Hvad er kognitiv behandlings terapi?

I kognitiv terapi antages det, at vores adfærd og følelsesliv i stor udstrækning er bestemt af vores tankemønstre. Kognition betyder tænkning eller erkendelse og hermed, hvordan vi behandler de sanseindtryk, vi får fra os selv og vores omverden. Den måde vi tænker på har afgørende betydning for, hvordan vi vurderer og oplever os selv og en given situation.

Vi strukturerer verden ved hjælp af tænkning, antagelser og evalueringer, som kan være destruktive. Hvis de destruktive tanke- og handlingsmønstre kan identificeres, kan man i den kognitive terapi forsøge at erstatte den negative tænkning med mindre destruktive eller mere realistiske vurderinger af omverden.

De tre tankeniveauer i kognitiv behandling og terapi

Den kognitive terapi inddeler vores tanker i tre niveauer. Først og fremmest findes kerneantagelserne. Kerneantagelserne er vores faste overbevisninger om os selv og verden omkring os, f.eks. ”jeg er frastødende”. En slags grundforestillinger eller fordomme, som vi normalt er ubevidste om.

Dernæst identificerer den kognitive terapi levereglerne, som vi følger for at overleve i verden, f.eks. ”hvis jeg er sød mod andre, så accepterer de mig, og så accepterer jeg mig selv”. Disse leveregler er vi heller ikke altid bevidste om.

Når de to tankesæt i rammes af virkeligheden - f.eks. at kæresten slår op - sætter det gang i det tredje niveau i kognitiv terapi: de automatiske tanker. Hvis man har den grundlæggende antagelse, at man er frastødende, og at man kun kan acceptere sig selv, hvis andre gør det, vil de automatiske tanker ved bruddet være f.eks.: "Han/hun er gået fra mig, fordi jeg er frastødende. Jeg ønsker ikke at leve mere". Sådanne selvdestruktive tanker er naturligvis meget skadelige. Man kan blive ude af sig selv af sorg og vrede (følelser) og skade sig selv eller andre (adfærd).

Andre, mere positive, kerneantagelser og leveregler ville derimod føre til tanker som: "Trist - men vi var nok også vokset fra hinanden", hvilket giver helt andre hensigtsmæssige følelser og adfærd.

Målet med kognitiv terapi

Kognitiv terapi går ud på at forstå sammenhængen mellem ens egne tanker, følelser og adfærd. I det kognitive terapiforløb forsøger man at finde ud, hvad det lige præcis er for nogle tanker og vurderinger, der ligger til grund for de negative følelser og handlinger.  Ved hjælp af analyse af forskellige specifikke situationer, fører kognitiv terapi til bevidsthed om de grundlæggende antagelser om verden og én selv, der er årsag til de destruktive tanke- og handlemønstre. Når man bliver opmærksom på de uhensigtsmæssige tankemønstre, får man også muligheden for at ændre på dem.

Ved afslutningen af forløbet med kognitiv terapi har man erhvervet sig en række redskaber, så man kan blive sin egen terapeut og dermed fastholde den konstruktive tilgang til den psykiske lidelse. Forskning viser da også, at risikoen for tilbagefald er lille ved kognitiv terapi.