Længe leve angsten

Vi kan selv vælge den holdning, vi møder angst med - og det er dit valg, der afgør, om det er dig, der styrer angsten, eller det er angsten, der styrer dig.

Af Camilla Böcher, Cand.pæd.psych.

Over en million danskere bliver på et tidspunkt ramt af angst. Panik, tvangstanker, fobier - tusind forskellige diagnoser, der alle involverer et ramt menneske. Hver fjerde dansker. Hele Storkøbenhavn. Er så mange virkelig psykisk ude af balance, eller er det MÅDEN, vi betragter angsten på, der er afgørende for vores lykke?

Ifølge Bo Jacobsen er vores fineste kulturprodukter udsprunget af angst: "Angst og udfordring, angst og grænseflytning, angst og toppræstation og angst og kunst hører sammen" siger han. Og tilsvarende mener psykiater Irvin Yalom: "Ophøjelsen af angsten udgør en stor motivation for mennesket." Angst er altså en drivkraft. Motoren i ethvert kraftspring.

En angstens apoteose. Det stiller markant spørgsmålstegn ved angsten som noget sygt, der skal nedkæmpes og fortrænges. Hvis angst kan vendes til brugbar udfoldelse - så er angst godt. Eller hvad? Ifølge Kierkegaard er angsten "Frihedens Virkelighed som Mulighed for Muligheden." Med andre ord åbner angsten for en udvikling af vores personlighed. Hvis vi undviger den mulighed, undviger vi også muligheden for udvikling. Så vidt, så rosende. Angsten er nødvendig for at blive et civiliseret menneske og katalysator for primære følelsers udtryk.

Ifølge psykiater Jens Gerlach har angsten dog kun forkrøblende sider: "Angsten lever et spøgelsesagtigt liv under den overflade, vi mennesker fremviser. Herfra kaster den sine skygger på vort liv." Andre betragter angst som en ineffektiv mekanisme; skabt til at hjælpe mennesket til at mindske en formodet fare. En instinktiv reaktion på fjender, der får adrenalinen til at strømme hurtigere og intet andet.

De modstridende opfattelser har alle svagheder. Den menneskelige sjæl er ikke nem at kortlægge. Kan vi måske tale om at gribe muligheden, når det drejer sig om stærkt mentalt handicappede, der ikke er i stand til at udtrykke sig? Eller hvornår har nogen beklaget sig over sin egen kastrationsangst?

Det opmuntrende er, at der er så mange positive aspekter af angsten. Vi kan vælge, hvilken holdning, vi vil møde angstens monster med. Hvis vi ser den som noget, der må hæmmes, kues og kvæles, bliver den destruktiv. Angst for angsten skaber uundgåeligt en ond cirkel, hvor vi føler os mere og mere fornedrede.

Men hvis vi ser på angsten som et potentiale, en drivkraft til drømmejobbet, til den eneste ene, til jordomrejser eller andre radikale skift i livet - som noget, der vil fortælle os noget: Det er muligt, hvis vi tør. Da er angsten anvendelig, ja endog en uundværlig og særdeles konstruktiv faktor i vores liv. Så længe leve angsten.

Dagbladet Information i 2004